Indsamling af brugt sportstøj

Jyske Bank, Viborg FF, Svanerent og Viborg Kommune samarbejdede om at indsamle brugt sportsudstyr fra sportsklubberne i og omkring Viborg, og superligaspillere fra Viborg F.F. hjalp til. I forbindelse med Superliga-kampen mellem VFF og AAB i weekenden den 12. september, fandt Den Grønne Basar sted. Her fik mere end 360 børn og deres forældre glæde af de 400 kilo indsamlede sportstøj og udstyr. Denne indsats bidrager til både social og klimaorienteret bæredygtighed og sætter fokus på vigtigheden af genbrug.

Film om bæredygtighed

Jyske Bank lavede 7 små film med forskellige virksomheder, herunder Viborg Kommune, som fortæller om deres bæredygtige arbejde. Der bliver oprettet en pulje til grønne initiativer.

Rengøring af gågaden i Viborg

Handelsforeningen Vi er Viborg arrangerede rengøring af gågaden i Viborg. Personale fra alle medlemsbutikker mødte ind inden åbning for at rengøre udearealer og facader. Park og Vej i Viborg Kommune hjalp hele dagen.

Gåtur i biodiversitetshave

Peter Larsen Kaffe inviterede alle borgere på formiddagskaffe ved Peter Larsen Kaffes adresse på Ærøvej i Viborg. Her var der mulighed for at kigge indenfor i risteriet, og sammen med rundvisere fra virksomheden Let it bee gå på blomstervandring i den nyligt anlagte biodiversitetshave.

Danmarks grønneste rådhus

Den grønne dagsorden var synlig på rådhuset, der i begge emneuger lyste grønt, så snart mørket faldt på. Rådhusets kantine var der en bæredygtig menu samt oplysning om klimavenlig mad og nødvendigheden af affaldssortering.

Grøn erhvervskonference

FN17 Business og Business Viborg holdt den 13. september 2021 en erhvervskonference med fokus på bæredygtighed og verdensmålene.

Skoler og dagtilbud gør Viborg vildere

Mange skoler, børnehuse og dagplejere modtog vilde blomsterfrø til at så ud på deres arealer i forbindelse med Viborg Kommunes deltagelse i konkurrencen ”Vild med Vilje” og Grønne Sammen.