Flere virksomheder, kulturinstitutioner, frivillige foreninger og kommunale institutioner deltog sidste år Grønne Sammen. Succesen gentages i år – forhåbentlig med endnu flere deltagere, så vi sammen kan fremme udviklingen af et mere bæredygtigt samfund.

En vigtig del af Grønne Sammen er nemlig, at børnene skal ud af huset og deltage i eksterne besøg og forløb for at blive inspireret, få nye perspektiver på bæredygtighed og måske selv få lyst til at engagere sig i den grønne omstilling.

Vi håber derfor, at du har lyst til at være vores samarbejdspartner i Grønne Sammen og åbne dørene og/eller komme ud på skoler og dagtilbud i uge 36-37 og fx:

  • modtage besøg hos dig/jer i virksomheden et par timer
  • holde korte oplæg for elever
  • dele en video/film/materialer om jeres virksomheds arbejde med bæredygtighed.

Når I deltager, er I med til at skabe en grøn generation, som med viden, håb og kompetencer ud i bæredygtighed er klædt på til fremtiden.

Se eksempler på læringsforløb på KLC Viborgs hjemmeside.

Kontakt

Har du spørgsmål eller brug for sparring, er du velkommen til at ringe eller skrive til Line Barbara Pedersen på M: libpe@viborg.dk / T: 20 80 11 84.

Rammer for samarbejdet

  • I bestemmer selv, hvor meget I vil deltage; herunder hvilke dage, for hvor mange og for hvilke aldersgrupper osv.
  • Viborg Kommune hjælper gerne med både udvikling og beskrivelse af det, I ønsker at deltage med.
  • Oplæg/besøg kan evt. målrettes specifikke aldersgrupper. På den måde kan I byde ind til netop den aldersgruppe, hvor jeres viden og indsigt er stor og kan gøre en forskel. Børnene vil være i alderen 0-16 år.
  • Oplæg/besøg kan foregå hos jer, i dagtilbud eller på skolerne.
  • Alle tilbud om oplæg, besøg og andre aktiviteter præsenteres for skoler og dagtilbud på hjemmesiden i juni. Herefter bliver det muligt for lærere og pædagoger at booke de forskellige tilbud. I får besked sidst i juni om, hvem der har booket, det I tilbyder og hvornår, så I kan planlægge i god tid.
  • Vi bestræber os på at sikre mange tilbud til alle børn og unge, samt at alle aktiviteter er gratis for vores skoler og dagtilbud.
  • Viborg Kommune sørger for transport af børn og unge.