Grønne Sammen handler fortsat om at inspirere hinanden til en grønnere og mere bæredygtig hverdag – både i hjemmet og på arbejdspladsen. Men som noget nyt kobler Grønne Sammen sig i år til kommunens klimaplan og dens seks tematikker. Disse tematikker har vi suppleret med yderligere to tematikker.
Disse er:
- Menneskets samspil med naturen
- Erhvervslivet
- Energi
- Affald
- Transport
- Forbrug
- Fødevarer
- Klimatilpasning
For at være en del af Grønne Sammen i år, skal du derfor kunne koble dig til et eller flere af tematikkerne.

Deltag i Den Grønne Festival
Som privatperson, forening, virksomhed, uddannelses- eller kulturinstitution har du mulighed for i uge 37 at være Grønne Sammen gennem:
- En stand på den grønne festival.
- Et indslag på scenen på den grønne festival.
- Et grønt arrangement i løbet af ugen.